+4563419000 mail@citygroup.dk

City Group A/S

City Group A/S er en familiedrevet virksomhed, som er mere end 42 år gammel.

Virksomheden blev grundlagt af Karl Aage Nielsen, som sammen med en arbejdskollega etablerede lakeringsvirksomhed i Kølvrå ved Flyvestation Karup i 1976. Dette samarbejde fortsatte indtil 1984, hvor Karl Aage Nielsen valgte at starte op med autolakering og industrilakering, i Bogense på Nordfyn, under navnet Bogense Auto- og industrilakering.

I 1992 startede sønnen, Morten Bo Nielsen i virksomheden.

Det gamle City Lak A/S

I vinteren 2000 brændte virksomheden ned i så stort et omfang, at der skulle foretages en nybygning.

I den forbindelse besluttedes det at genopføre på den nuværende adresse i Middelfart, på Mandal Alle 18-20, hvor man startede under navnet City Lak A/S, under hvilket virksomheden stadig er kendt i vide kredse.

Når 1 bliver til 2

I 2009 begyndte virksomheden at udføre malearbejde med brandhæmmende maling, i daglig tale kaldt brandmaling. Dette udviklede sig henover et par år, til også at indbefatte brandmaling ude på byggepladserne. Tillige startede man op med også at montere brandisolering, brandgips, og lave brand lukninger.

City Group Brandsikring A/S

Denne del af virksomheden skulle vise sig at være meget succesfuld, og på den baggrund fandt man i 2017 at det var nødvendigt med et særskilt A/S til denne aktivitet, nemlig City Group Brandsikring A/S. I dette selskab føres alle aktiviteter, som udføres on site.

City Group Overfladebehandling A/S

Samtidig blev City Lak A/S omdøbt til City Group Overfladebehandling A/S, og man besluttede at koncentrere sig mest om lakering og overfladebehandling af emner i plast, træ, og stål i alle afskygninger, hvorimod autolakering over tid ønskes udfaset helt.

 

Kvalitet til tiden

Firmaets motto er: ” Kvalitet til tiden”, hvilket giver sig til udtryk i firmaernes succes igennem mange år.

Firmaerne beskæftiger i dag ca. 20 medarbejdere, samt et stort antal medarbejdere fra indlejede firmaer, som primært udfører arbejder on site.